Tomb Raider (2018)

Det her er et tydeligt eksempel på, at ens oplevelse af en film er stærkt afhængigt af ens humør. Jeg gik i gang med at se denne film for et års tid siden, men stoppede allerede efter maks ti minutter, da den virkede åndssvag. Men så så jeg den nu med min søn, og var åbenbart mere åben overfor den, og den var faktisk ret sjov og spændende – vi hyggede os med den. Alicia Vikander gør det super som Lara Croft (selvom hun mangler de åbenlyse … fordele, if you know what I mean), og jeg håber de tager sig sammen og laver fortsættelsen.

#608, 3. oktober 2021. Set på Netflix.