The Mask (1994)
Jeg er overrasket over hvor dårlig The Mask egentlig er, og hvor flade effekterne er – men den har selvfølgelig også knap 30 år på bagen. Den er baseret på en (ret meget mere voldelig) tegneserie, og er en af de film der virkelig cementerede Jim Carrey som en af 90’ernes største filmstjerner. En mand finder en maske, og når han tager den på ryger alle hans hæmninger, og han bliver samtidig en mærkelig form for levendegørelse af en tegnefilmsfigur. Den er generelt helt oppe i overdrev fra start til slut. Træk vejret.
#547, 1. august 2021



