The blue lagoon (1980)

Jeg har ikke set The Blue Lagoon siden jeg var teenager, men faldt lige over den. Det er en af den slags film man (jeg) husker, selvom det er (i mit tilfælde) formentlig over 25-30 år siden jeg sidst så den. Sjovt nok, var der ved gensyn meget der ikke var som jeg huskede. Et par børn, og en fordrukken skibskok, strander på en øde ø (en gang i 1800-tallet?) og må lære at overleve… Kokken drikker sig ihjel, og så er børnene alene, og bum-bum tiden flyver, de bliver teenagere og opdager hvad det vil sige at knalde igennem – og klarer en graviditet og fødsel overraskende godt, taget i betragtning af, at de ikke aner hvad der foregår.

#888, 11. november 2023.