My Fair Lady (1964)

Som research til et andet projekt besluttede jeg mig for at ”gense” My Fair Lady – gense i anførselstegn, for det er nok 30 år siden jeg sidst har set den. Tre timer lang, og jeg var lidt for træt da jeg satte den på, så forventede at falde i søvn før halvvejs … overraskende nok sad jeg med store øjne og et smil i hele hovedet mens jeg af uforklarlige årsager kunne synge med på de fleste sange. Den var fantastisk … Audrey Hepburn er smuk og sjov som gadetøsen der drømmer om et bedre liv, og Rex Harrison perfekt som den arrogante og selvbedragene professor med speciale i fonetik. Og åhhh … alle de fantastiske sange. Man bliver sgu så glad.