Det er nat med Fru. Knudsen (1971)

En form for satirisk socialrealisme, hvor den nedslidt og småtbegavede Fru Knudsen deler lejlighed med sin kriminelle søn Arnold – og til tider sønnens ven Benny, som hun er noget godt forelsket i. Pludselig ringer en ung pige på døren (hun er gået forkert), men bliver mere eller mindre kidnappet af Benny, som tvinger hende til at lave mad – men hun kan altså kun lave the. Og selv da Arnold voldtager hende på sofaen, bliver hun hængende. En yderst mærkelig relation opstår mellem alle karaktererne, og det er dybt fascinerende at se hvordan de alle snakker forbi hinanden, har deres egne mere eller mindre amoralske virkelighedsbobler. Imponerende dramatologisk manuskriptskrivning, hvor alle har deres helt egen stemme.

#892, 21. november 2023.