Clerks (1994)
Én af klassikerne fra 90’erne. Clerks, hvor man følger et par deadbeat-butiksansatte, der bare ikke rigtig kommer nogen vejene i deres liv. Dante i kiosken, som har en kæreste han ikke gider, samtidigt med han er forelsket i en anden … og Randal i videobutikken ved siden af, som ikke gider lave noget og konstant er ubehøvlet overfor kunderne. Man ser selvfølgelig filmen for den ret sjove dialog, skrevet af übernørden Kevin Smith, der lader sine figurer filosofere over lidt af hvert i livet, lige fra kærlighed og sex til det moralske forkastelige i ødelæggelsen af Dødsstjernen.
#599, 20. september 2021. Set på PB.



